Gladsaxe Oplysnings Forbund   -   Gode Oplevelser i Fællesskab

 

 

Dag- og aftenskoleundervisning - samt debatskabende aktiviteter i Gladsaxe Kommune

 

 2010 - 2011

 

 

 

 

 

 

Filmklubben 2010-2011

 

Velkommen til Bibliografen

Fra juni 2009 til februar 2010 blev Gladsaxe Bio ombygget til en helt ny kulturinstitution - Bibliografen - som rummer både det gamle Bagsværd Bibliotek og Gladsaxe Bio. Udvendigt ligner huset sig selv, men indeni er næsten alting lavet om! Den gamle, store sal 1 er væk og i stedet er der et stort biblioteks– og foyerområde i stueetagen samt en helt ny biografsal på den nybyggede førstesal.

Åbningstiderne er blevet længere, og man vil kunne benytte biblioteket i næsten dobbelt så lang tid som i det gamle Bagsværd Bibliotek. En del af tiden skal man dog klare sig med selvbetjening. Den nye sal 1 er mindre end den gamle. Til gengæld byder den på stor afstand mellem rækkerne, et meget stort lærred og nye, bekvemmelige stole. Også sal 2 har fået en overhaling, så man sidder bedre og ser bedre.

 

To serier med hver otte film

Med de nye faciliteter er det igen muligt at lave to filmserier med hver otte film.

Som sædvanligt tilbyder Filmklubben Blå serie med otte af sæsonens bedste og mest populære film samt Rød serie med otte af sidste sæsons bedste film, som måske ikke nåede det helt store publikum.

Man kan frit vælge mellem filmene i de to serier. Et medlemskort til Filmklubben giver adgang til i alt 8 forestillinger i sæsonen - uanset hvilken serie de forskellige film tilhører.

Medlemskortet koster 310 kr. - og kortet er strengt personligt (flere må IKKE dele det samme kort). Man kan også købe enkeltbilletter til filmene. De koster 65 kroner - og man kan opnå 10 kroners rabat pr. film ved at benytte Bibliografens 10-turs-rabatkort. Man skal altså ikke nødvendigvis være medlem af Filmklubben for at se filmene.

 

Bestil på nettet eller på telefon

Man bestiller eller køber sine billetter på nettet - bestillingssiden hedder www.gladsaxebio.dk. Man kan også bestille på tlf. 39 57 64 64.
Bestilte billetter skal afhentes senest 20 minutter før forestillingens start.

 

I biografen

Man skal have sin billet ved skranken midt i stueetagen. Vis evt. medlemskort og få udleveret en billet til den eller de forestillinger, som du vil se.

Er du gangbesværet eller kørestolsbruger, kan du komme op til sal 1 med handicaplift. Adgangen til sal 2 er endnu ikke så god - bed personalet om hjælp, hvis du sidder i kørestol.
Til gengæld er der teleslynge i begge sale - oven i købet en ny type, så man ikke bliver generet af lyd fra filmen i den anden sal.

 

Kontaktoplysninger
Bibliografen
Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd
Telefon 39 57 64 64
Mail: bibliografen@gladsaxe.dk
Hjemmesiden: www.bibliografen.dk